EUD 10
CELF samarbejder med Byskolen i Nakskov og GULD10 i Nykøbing F. om at tilbyde elever i kommunerne EUD10.
EUD10 er til dig, som gerne vil have en erhvervsfaglig uddannelse, men er usikker på hvilken. Eller dig, som godt kan bruge et år mere til enten at blive ældre eller styrke din faglighed.
EUD10 er en blanding af almindelige fag, som du kender det fra folkeskolen og dage i værkstederne, hvor du prøver forskellige faglige uddannelser af.
Du har engelsk , dansk og matematik sammen med lærerne fra 10. klasses centeret. I værkstederne er du sammen med lærere fra CELF, men din lærer fra 10. klasse følger med og deltager på dagene i værkstedet.
Du kommer på besøg i følgende værksteder på EUD10 Lolland:
- Tømrer
- Smed og Industritekniker
- Business (detail, handel og kontor)
- Fødevarer og serviceassistent
Du besøger hvert værksted to gange – en gang i efteråret og en gang i foråret. Typisk er du i værkstedet tre dage i træk i to eller tre uger af gangen. Det giver dig mulighed for at lære faget godt at kende.
I løbet af dit år på EUD10 kommer du på en tre-dags tur til Tyskland samt på studietur sammen med de øvrige 10. klasser.
Du kommer på besøg i følgende værksteder på EUD10 Guldborgsund:
- Tømrer
- Mekaniker
- Business (detail, handel og kontor)
- Fødevarer
- Elektriker og VVS
- SOSU
Du er 14 dage på hvert værksted. Det giver dig mulighed for at lære faget godt at kende.
Se videoer fra hverdagen på EUD10 – og fra de forskellige værksteder i Nakskov: