En fremtid med STEM-baseret EUD

Baggrund for projektet

Matematik og teknologiforståelse er centrale områder i både grundskolen og på størstedelen af erhvervsuddannelser. Men grundskolelærere og lærerstuderende har ofte ikke kendskab eller erfaring med hvordan erhvervsuddannelserne arbejder med de to fag i praksis. Elever som ønsker at tage en erhvervsuddannelse, kan derfor opleve udfordringer med matematik, og kan have svært ved at leve op til adgangskravene for matematik.

Indsats og formål

Projektets mål er at styrke rekrutteringen af elever til STEM-relaterede erhvervsuddannelser (uddannelser indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik). Derudover at styrke og forbedre kompetencer indenfor matematik og teknologi hos grundskoleelever. Lærerstuderende trænes og vejledes derfor i at arbejde med en praksisbaseret og erhvervsrettet tilgang til matematik og teknologiforståelse – her med formål om at give eleverne positive oplevelser med fagene. På den måde vil projektet være med til at etablere samarbejder mellem erhvervsskoler og lærerstuderende, som derefter giver lærerstuderende viden om hvordan matematik og teknologi anvendes på erhvervsuddannelserne.

Mål

  • At styrke interessen og viden blandt grundskoleelever på mellemtrinnet i forhold til at vælge en erhvervsuddannelse
  • At åbne elevernes øjne for erhvervsperspektiver i forhold til matematik og teknologi og styrke deres matematiske og teknologiske kompetencer igennem en praksisbaseret undervisning
  • At lærerstuderende får indsigt i erhvervsskolernes uddannelserne og tilgange til matematik og teknologi, samt erfaringer med at arbejde praksisbaseret
  • At udvide samarbejdsrelationerne mellem lærerstuderende og erhvervsskoler
  • At beskrive en undervisningsmodel for styrkelsen af matematiske og teknologiske kompetencer igennem erhvervsrettede forløb i folkeskolens undervisning

Lead 

EUC Sjælland

Partnere

CELF

Professionshøjskolen Absalon

Bevillingsgiver

Novo Nordisk Fonden

Samlet økonomi for projektet

2.756.410 kr

Projektperiode

1. januar 2023 – 30. juni 2025

– Læs mere om hvordan det gik de studerende, da de blev inviteret til en dag med SKILLS

Lærerstuderende til SKILLS

– Læs mere om, hvordan de lærerstuderende fik indblik i didaktiske undervisningsmetoder i STEM-fagene hos EUC Sjælland

Lærerstuderende til didaktisk arbejde hos EUC sj