FART PÅ
Baggrund og formål for projektet
Formålet med projektet er et flerdobbelt sigte forstået på den måde, at projektet primært skal udvikle EUD-elevers skriftsprogskompetence, herunder særligt de svage læseres. Udviklingen skal ske i udvalgte værkstedsfag, fordi det vil understøtte elevernes fremtidige arbejds- og hverdagssituation og deres muligheder for efter- og videreuddannelse senere i livet. Projektet vil desuden understøtte den faglige læring i værkstedsfagene, idet EUD-elevers styrkede skriftsprogskompetencer giver dem bedre mulighed for at tilegne sig ny viden.
Indsats
Læsevejledere og undervisere skal i værkstedsfagene opkvalificeres med den nødvendige viden for at kunne gennemføre en undervisning, der styrker elevernes skriftsprogskompetencer. Det opkvalificerende materiale og de udviklede modeller og materialer skal herefter kunne stå alene som et materiale, andre skoler kan bruge. Brugen vil skulle være understøttet kraftigt af skolernes læsevejledere, der også opkvalificeres
Mål
Dette projekt vil derfor udvikle indsatser, herunder materialer, der
- Styrker elevernes faglige læsning og skrivning
- Styrker underviserne i værkstedsfagenes didaktiske kunnen inden for en læse/skriveintegreret fagundervisning
- Opkvalificerer læsevejlederne på skolerne, så de kan understøtte værkstedsfaglærernes undervisning
Lead:
Professionshøjskolen Absalon
Partnere:
CELF
Professionshøjskolen UCN
Tech College
Bevillingsgiver:
Børne- og undervisningsministeriet
Samlet økonomi for projektet:
Kr. 2.761.847
Projektperiode:
1.januar 2023 – 31. december 2024