Fra folkeskole til erhvervsuddannelse-  brobygning gennem Region Sjælland

 

Baggrund for projektet

På trods af en række positive tiltag for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, er der IKKE sket en øget tilgang til erhvervsuddannelserne. Som det fremgår af Region Sjællands årlige uddannelsesanalyse, er det fortsat ikke lykkes at vende søgningen til ungdomsuddannelser, så flere unge fra folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.

Tidligere undersøgelser har vist, at elever vælger uddannelse, som ligger i geografisk nærhed fra den unges bopæl. For at sikre at der fortsat er et bredt geografisk udbud af uddannelser vil det være nødvendigt at udvikle undervisningsformer/metoder, som sikrer, at disse kan udbydes på trods af små hold. Det er derfor vigtigt med nye tiltag, som ikke kun går i retning af at påvirke eleverne, men også påvirke undervisere i folkeskolen og forældre.

Indsats

Projektet har tre indsatser:

  • Der udvikles og gennemføres særlige forløb, som skal lette overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse f.eks. gennem forløb rettet mod folkeskolens udskolingselever i 7., 8., 9., og 10. klasse. De udviklede forløb beskrives løbende og samles i en oversigt. Til slut vil det udviklede materiale blive samlet på en IT platform og blive tilgængeligt for alle interesserede.

 

  • Udvikling og afprøvning af initiativer , som kan fastholde en bred geografisk uddannelsesdækning også i de mindre byer. Det vil ske ved at udvikle nye undervisningsformer, nye samarbejder og partnerskaber. De udviklede forløb beskrives løbende og samles i en oversigt.

 

  • Udviklingen af skolemiljøer og udbredelse af disse nye tilbud/udbud, så de unge bliver klar over mulighederne for et anderledes udskolingsforløb og en efterfølgende erhvervsuddannelse tæt på deres bopæl, da analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem transporttid til uddannelse og frafald fra uddannelserne.

Lead og juridisk ansvarlig

CELF

Partnere
Roskilde Handelsskole, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland, ZBC,

Køge Handelsskole, SOSU Nykøbing, EUC Nordvestsjælland, CELF

Samlet økonom for projektet

34.332.564,00 kr.

Bevillingsgiver
EU Socialfond og REM midler

Projektperiode
1. januar 2018 – 31. december 2022

Se nogle af de seneste aktiviteter i projektet her: