Køkkenomstilling – Verdensmål økologi og sundhed
Baggrund og formål for projektet
I 2021 blev CELF optaget som UNESCO verdensmålsskole. Derfor er der et klart ønske om at bidrage til den grønne omstilling, herunder en økologisk omlægning af kantinedriften. Projektets formål lyder, at CELF’s tre kantiner opnår en mere bæredygtig kantineproduktion og fremmer sundhed for de unge på Lolland-Falster. Derudover at der skabes en større sammenhæng til visionen om at være en verdensmålsskole med stor fokus på økologi og sund mad. Projektets formål er dermed også at skabe et samlet koncept for CELF’s kantiner, så der på sigt er kompetencer til at opnå det økologiske bronzemærke (Et forbrug af 30-60 procent økologiske råvarer).
Indsats
I projektet vil der kortlægges, konceptudvikles og udvikles målrettet kompetenceudviklingsforløb for køkkenpersonale og skolehjemassistenter på CELF. Her gennemføres kompetenceudvikling af personalet i de tre køkkener, Kringelborg, Merkur og Nakskov, hvor der afholdes fire fællesdage, samt seks og en halv lokale dage i hvert køkken. Kompetenceudviklingen har afsæt i principper og metoder indenfor økologiske fødevarer, sensorik, grønt, bælgfrugter, samt menuplanlægning.
Mål
- Alle 3 kantiner på CELF er klar til at opnå det økologiske bronzemærke
- Alle køkkenmedarbejderne opnår kompetencerne til at lave økologiske og sunde måltider.
- En større andel af elever køber dagens måltider i kantinen
- Kantinen er omstilles økologisk drift
- Unge under uddannelse på Lolland Falster får en sundere kost.
Lead:
CELF
Partnere:
Changing Food
Bevillingsgiver:
Fonden for Økologisk Landbrug
Samlet økonomi for projektet
635.000 kr.
Projektperiode:
1.januar 2022 – 31. december 2023
Offentlighedsarbejde og sociale medier
Alting har skrevet en artikel om det økologiske spisemærke, hvori CELFs tre kantiner nævnes med stor succes, som følge af køkkenomstillingen.
Læs mere om det her