RE-BAL (REgion i BALance)
Baggrund
Hvordan kan Danmark og Tyskland beholde en stærk position i en globaliseret verden? Et oplagt svar er en bedre udnyttelse af arbejdskraft og uddannelse på tværs af grænsen. Både i Nordtyskland og Region Sjælland er der mangle på faglært arbejdskraft – og det hæmmer væksten. Den økonomiske vækst halter efter andre storbyregioners. Hvis vi i regionen fortsat skal kunne konkurrere globalt, skal vi blive bedre til at udnytte arbejdskraft og uddannelsesmuligheder på tværs af den dansk/tyske grænse. Som det ser ud i dag gør besværlige regler, sprogbarriere og manglende viden om arbejdsmarkedet på den anden side af grænsen det svært for arbejdstagere og lærlinge at drage over grænsen.
Erfaringerne fra et tidligere Interreg projekt (BOOST) er, at man kan tale nok så meget om, hvor attraktive mulighederne er på den anden side af grænsen. Det er nødvendigt at involvere HELE værdikæden i at få fortalt succeshistorierne omkring et praktikophold eller om en dansk nyuddannet og arbejdsløs, der får job på et hotel i Tyskland. For at dette kan ske, skal der være fokus på OGSÅ at involvere virksomhederne og at bruge netværkspartnere som ambassadører i projektet. Viden spredes mest effektivt i netværk, og derfor skal der ikke alene dannes netværk på tværs af grænser i Femern Bælt-regionen, men der skal etableres et udvidet netværk.
Indsats
Gennem projektets aktiviteter vil virksomhederne på begge sider af grænsen danne netværk med henblik på at modtage og sende elever i praktik i nabolandet. Der holdes workshops for elever på Handelsgymnasier (HHX) og EUD uddannelserne, elektrikere, SOSU og detail. Ansatte på jobcentrene vil gøre de jobsøgende opmærksomme på de grænseoverskridende muligheder. Ligesom en arbejdsgruppe skal arbejde med at få skabt løsninger til nogle af de juridiske og tekniske barriere, der er identificeret i BOOST projektet.
Mål
At styrke virksomhedernes, elevernes og arbejdssøgendes interesse for at tage praktik/job i nabolandet, at nedbryde barrierer, samt at skabe et mere sammenhængende arbejdsmarked på tværs af Femern Bælt
Lead og juridisk ansvarlig
CELF
Partnere
IHK Lübeck, Grone, BBS Plön, Handwerkskammer Lübeck, Jobcenter Lolland, Jobcenter Guldborgsund, BBS Oldenburg, Hanse-Schule, Køge Handelsskole, SOSU Nykøbing F
Netværkspartnere
Tønder Handelsskole, Agentur für Arbeit, Regionskontor og infocenter
Bevilling
1.937.439,63 EURO / 14.530.792,50 DKK
Bevillingsgiver
Interreg Tyskland/Danmark
Projektperiode
1. januar 2020 – 30. juni 2023
RE-BAL er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark her.